fredag den 24. januar 2014

Barselsprojekter


En lille regnvejrssky med stjerner er klar til ophæng et sted jeg ikke helt har udset mig endnu. Men færdig er den! - og det giver plusser hos kæresten at mine projekter også engang imellem bliver det :)

Men det hele er lavet i noget der skulle have været hvidt porcelæn, men det blev det aldrig rigtigt (ligesom englene), brændt med transparent glassur, og er derefter duppet med blå farver og sølvmetallic, og så lidt guldluster på stjernerne.

Det er godt med noget barsel, så man kan få nogle projekter fra hånden ;)

tirsdag den 21. januar 2014

Børneværelset


Line på Xo Ein Ding har lagt et indlæg op med et yndigt pigeværelse.
Åh suk! Jeg vil også lave børneværelse!

- så det har jeg gjort (på computeren).
Noget rigtigt selvgjort er der ikke på denne tegning, det er hvis mest ferm living.


Men det rigtige børneværelse bliver selvgjort - helt fra bunden!

Med møbler og tegninger og stof og strik.
Jeg trængte bar' til lidt inspiration, for i øjeblikket har jeg 6 uger til termin, men lokaliteten, der skal udgøre værelse ser sådan her ud :
 
Så jeg må nøjes med en tegning lidt endnu...

Når enden er god..


Et lille skilt til toilettet i bryggerset er klar til en brænding :)
Skiltet har jeg selv lavet i porcelæn, og i går aftes blev det så malet - så nu er det klar når til at blive hængt op når svigerfar ellers er færdig med at restaurere døren det skal hænge på :P