onsdag den 21. november 2012

6 svaler på vej i ovnen!

Jeg var flittig igår og fik malet alle 6 svaler på porcelænsgrebene på min kommode.
Og så er de ellers blevet transporteret i en flødebollebakke, først på cyklen, så med bussen, og det sidste stykke på gåben ned til Lisbeth, så de kan blive brændt, og endelig blive sat på kommoden, som har været færdigmalet og klar siden i sommer :$


 
 
Svalerne er tegnet i frihånd, og er først pennetegnet i konturen med sort, sammen med stjernerne, og brændt første gang.
Så har svalerne fået farve af den gammeldags slags - og inden længe flyver de på kommoden med garn :D

tirsdag den 20. november 2012

MiN KøkKenØ

Da vi flyttede ind i huset, og havde bestemt udseenet af vore køkken gik jeg nærmest straks igang med dekorering af de 260 kakler. De er dog først blevet sat op i år, men nu synes jeg også de skal sættes på bloggen.

ALT er malet i frihånd,og malet over 2 gange(og brændt over 2).

 
 
Selv er jeg meget tilfreds - og også en smule stolt :)

onsdag den 14. november 2012

En UgleSweater til


Så er min anden uglesweater blevet færdig, selvom det egentlig var den første, men nu har uglerne fået næb og kløer, og blusen er hermed færdig. Den er strikket efter samme opskrift som den første.
Dog har jeg her brugt Lerke fra Dalegarn, og jeg er helt skudt i den blå farve.